Menneskehandel i globalt perspektiv

Indholdsfortegnelse: Side

Kort fortalt: Menneskehandel i globalt perspektiv 1 Kvindehandel: Hvorfor findes dette fænomen? 2 Myter om skyld og uskyld: Handlede kvinder i prostitution 3 Hvad kan man gøre? Legalisering eller kriminalisering? 4 Internationale tiltag i bekæmpelsen af handel med kvinder; FN og EU.

Kort fortalt: Menneskehandel i globalt perspektiv

• 4 millioner mennesker er ofre for menneskehandel hvert år. Langt de fleste er kvinder og børn1. Ud af de 4 millioner mennesker der er ofre for menneskehandel bliver 3,2 millioner handlet indenfor nationale grænser og 600.000 til 800.000 mennesker bliver handlet over internationale grænser. Mennesker handles til seksuel udnyttelse, tvangsarbejde og andre former for slaveri.

• Ca. 80% af ofrene for menneskehandel er kvinder og mindreårige piger, og mindst 70% af dem bliver handlet til udnyttelse i prostitution og andre seksuelle ydelser i den gigantiske globale sex industri.

• 500.000 kvinder og børn importeres årligt til udnyttelse i sex industrien i EU (IOM) (International Organisation for Migration).

• Handel med mennesker er den hurtigst voksende, og tredje mest lukrative, form for organiseret kriminalitet i verden – efter våben-, og narkohandel (FN), (US State Departement ’Trafficking in Persons Report 2005’).

• United Nations International Labor Organization (ILO) vurderer at 12,3 millioner mennesker i verden, på et hvilket som helst vilkårligt tidspunkt, reelt lever som slaver.

• Handlen med mennesker genererer årligt et overskud på mindst 60 milliarder kroner – et overskud der beviseligt, og i stor stil, geninvesteres i kriminelle
1 Grundet menneskehandlens kriminelle karakter er det dog vanskeligt at komme med præcise tal for omfanget af handlen, og det må forventes at handel med mennesker er et kraftigt underrapporteret fænomen. Mange NGO’er der arbejder på området, mener at tallet er betydeligt større end de 4 millioner anslået af U.S. Departement of State i 2005. Foruroligende mange af disse mennesker er i udgangspunktet ofre for menneskehandel – andre igen bliver solgt ’undervejs’, når deres sårbare situation og status som illegale emigranter udnyttes af kriminelle bagmænd. Bagmænd som profiterer på ofrenes håb og drømme om et bedre liv andetsteds.

aktiviteter som hvidvaskning af penge, dokumentfalskneri, narkohandel og menneskesmugling (US State Department 2005).

Kvindehandel: Hvorfor findes dette fænomen?

1. Efterspørgslen:

• Forudsætningen for den stadigt stigende handel med kvinder er et stort marked for prostitution. Kvindehandlens ”succes” er med andre ord et direkte resultat af, og proportionel med, efterspørgslen på prostitution.

• Den barske og ubehagelige sandhed er, at handel med kvinder ikke ville finde sted uden den efterspørgsel, som danner grundlaget for at et stigende antal kvinder bliver handlet til udnyttelse i prostitution. Mænds køb af prostitutionsydelser kan ikke adskilles fra bagmænds køb af kvinder. Det første køb danner grundlag for det sidste. Bagmænd profiterer på denne efterspørgsel. De lader hånt om ofrenes rettigheder, og udnytter de handlede i prostitution og tvangsarbejde, ofte under forhold præget af vold, tvang, misbrug, og en fuldstændig tilsidesættelse af ofrenes basale menneskerettigheder.

2. Udbuddet:

• Menneskehandel, herunder handel med kvinder til udnyttelse i prostitution, er en konsekvens af en verden præget af økonomisk og social ulighed, fattigdom og diskrimination. Ingen, hvor end de er i verden, forlader deres hjem uden en god grund. Social og økonomisk ulighed og den udbredte feminisering af fattigdom gør kvinder fra øst og syd sårbare, udsatte og modtagelige for løfter om et bedre liv andetsteds.

• Fattigdom, arbejdsløshed og politisk og social uro i ofrenes hjemlande tvinger mange, især kvinder, ud i illegal immigration. IOM (International Organisation for Migration) anslår at der findes mellem 15 og 30 millioner illegale immigranter på verdensplan.

• Når situationen i hjemlandet er udsigtsløs, og når lovlige muligheder for migration er stærkt begrænsede, vil fattige mennesker i desperation sætte deres lid til kriminelle bagmænd, som efter forgodtbefindende kan handle dem som slaver.

3. Bagmændenes metoder: Hvorfor går kvinderne ikke bare deres vej?

• Rekrutteringen af kvinder foregår på forskellige måder. Nogle gange er der tale om decideret kidnapning, men oftest bliver kvinder handlet mens de er i bagmænds vold under en illegal rejse mod lande hvor de tror de har bedre muligheder for at forsørge sig selv og deres familie i hjemlandet. Nogle kvinder har i god tro skrevet kontrakt med falske arbejdsformidlings- eller kontaktbureauer, og internettet bruges flittigt af bagmænd til rekruttering af kvinder.

Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
2
• En meget stor del af handlede kvinder bliver rekrutteret af en kæreste, et familiemedlem eller bekendte. Mennesker de stolede på. Dette ekstreme tillidsbrud er medvirkende til at kvinderne mister selvværd og har svært ved at stole på andre, herunder også myndigheder og andre instanser der vil kunne hjælpe dem i destinationslandet.

• Fælles for disse kvinder er at de ved ankomsten til destinationslandet står uden socialt netværk og derfor er aldeles i bagmændenes vold, når det går op for dem, at de er blevet solgt til prostitution. Oftest har bagmændene konfiskeret deres pas og personlige papirer. • Kvinderne er ofte plaget af skyldfølelse og ønsker ikke at familien i hjemlandet skal opdage hvilken situation de er havnet i. Dette er også medvirkende til at fastholde kvinderne i bagmændenes vold.

• Kvinder der bliver handlet til udnyttelse i prostitution er ofte i stor gæld til deres bagmænd. Fænomenet ”debt bondage” – et system hvor gæld til bagmændene holder kvinden fanget, er yderst udbredt. Ofte er denne gæld kommet i stand fordi bagmændene har betalt kvindes rejseomkostninger, og dokumenter ved illegal immigration. Når kvinden ankommer til destinationslandet er hun fanget af denne gæld og bagmændene kan sælge hende videre eller tvinge hende i prostitution så gælden kan afdrages. Det er almindeligt at dele af denne gæld er ’fiktiv’, dvs. at bagmændene efter forgodtbefindende øger den for at kontrollere kvinden. Dette sker ved at bagmændene opkræver uhørt høje beløb til at dække kvindens leveomkostninger, f.eks. en meget høj husleje på det bordel hvor hun er i tvungen prostitution. Hvis kvinden forsøger at gøre modstand øges gælden yderligere ved såkaldte ’ulydighedsbøder’, trusler mod kvinden og hendes familie i hjemlandet, samt ofte et system af ågerrenter hvormed gælden vokser hurtigere end kvinden har nogen som helst mulighed for at afdrage den. På denne måde holdes kvinden fanget.

4. Høj profit, lav risiko

• Handlen med kvinder til udnyttelse i prostitution er et verdensomspændende kriminelt fænomen. Mange lande er både afsender-, transit- og destinationslande. Kvindehandlen er et kriminelt fænomen som konstant muterer og tilpasser sig efterspørgslen, udbuddet og bagmændenes muligheder for at opnå den største profit.

• Handel med mennesker, især kvinder og børn til udnyttelse i prostitution og andre seksuelle ydelser, er en yderst profitabel form for kriminalitet verden over. Dette skyldes ikke mindst at mange ofre bliver solgt gentagne gange. Bagmændenes mulighed for at ’genbruge’ den handlede kvindes krop, samt det skræmmende faktum at en uvillig krop er lettere at udnytte i prostitution end til f.eks. tvangsarbejde, gør at udnyttelse af handlede kvinder til prostitution er nemt for bagmændene at profitere på.

Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
3
Myter om skyld og uskyld: Handlede kvinder i prostitution

• Menneskehandlens kriminelle natur, og mange og meget udbredte fordomme om prostitution, gør at det er meget svært at sætte effektivt ind overfor handlen med kvinder.

• En meget udbredt fordom går på, at hvis en kvinde er klar over at hun skal i prostitution, så er hun selv skyld i, og derfor herre over, sin situation.

• Faktum er at livet som handlet er et liv i fangenskab, ofte under slavelignende forhold, hvor vold, tvang, trusler og voldtægt er en del af hverdagen. Ingen, heller ikke kvinder hvis livssituation i hjemlandet er udsigtsløs nok til at prostitution ses som en udvej, har fortjent et liv som handlet.

• Fordommen om skyld er en sovepude der gør at vi kan lukke øjnene for virkeligheden og menneskehandlens natur – og den er medvirkende til at det er svært at bekæmpe handel med kvinder til prostitution.

• Hvis vi effektivt skal bekæmpe handlen med kvinder til prostitution må vi denne falske skelnen mellem ’skyldige’ og ’uskyldige’ ofre for kvindehandel til livs.

• Størstedelen af de kvinder der bliver handlet til udnyttelse i prostitution er illegale immigranter. Immigranter der er rejst fra dårlige levevilkår i håbet om en bedre fremtid og muligheden for at forsørge deres familie i hjemlandet. Grundet deres illegale status er de udsatte og lette ofre for bagmænds vold.

Hvad kan der gøres? Legalisering eller kriminalisering

Legalisering af prostitution: Handlen med kvinder vokser

• Forskning fra Australien2 og Sverige3 bekræfter en direkte sammenhæng mellem handel med kvinder og prostitution. Hvis der ikke er let adgang til at købe kvinder der udnyttes i prostitution, er der et mindre marked for bagmændene at profitere på. Se for eksempel denne undersøgelse foretaget af Metropolitan University4.

2 S. Jeffreys, K. Chambers & E. Smith (2003) Submission No. 39, Parliamentary Joint Committee on the Australian Crime Comission, Inquiry into trafficking in women for sexual servitude.
3 Gunilla Ekberg (2004) The Swedish Law that Prohibits the purchase of Sexual services. I Violence Against Woman, Vol.10 No.10, October 2004.
4 Julie Bindel and Liz Kelly (2003) A Critical Examination of Responses to Prostitution in Four Countries: Victoria, Australia; Ireland; the Netherlands; and Sweden. Child and Woman Abuse Studies Unit, London Metropolitan University

Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
4
• I lande hvor prostitution er lovligt f.eks. Holland og Tyskland, er der ifølge US State Department fra 3 til 10 gange så mange ikke registrerede kvinder i prostitution. Meget tyder på at et stort antal af disse kvinder er ofre for menneskehandel.

• CATWA (Coalition Against Trafficking in Women Australia) har i 2003 undersøgt konsekvenserne af legaliseringen af bordel prostitution i 4 stater (Victoria, ACT, New South Wales og Queensland (CATWA’s rapport).

o Legaliseringen og delkriminaliseringen har på flere måder medført en stigning i antallet af kvinder handlet til udnyttelse i prostitution.

o Legaliseringen øger efterspørgslen og gør det samtidig sværere for bordelejerne at rekruttere kvinder lokalt. Registreringen og det deraf følgende tab af anonymitet afskrækker.

o Hermed åbnes der op for et stadig større marked for kvinder der er handlet til udnyttelse i prostitution.

o I Victoria State anslås det, til eksempel, at der efter legaliseringen er 4 gange så mange illegale som legale bordeller. De illegale bordeller, hvor mange af kvinderne er handlet til udnyttelse i prostitution, gør det muligt for bordelejere og bagmænd at profitere på den stigende efterspørgsel skabt af legaliseringen, den efterspørgsel der danner grundlag for kvindehandlen.

• Erfaringerne i Australien afspejler dem der er set i Amsterdam. Her blev bordel prostitution legaliseret i 2000, og bordelejere må kun ansætte EU borgere der er registrerede som prostituerede. De hollandske bordelejere beklager sig over at det er svært at skaffe nok kvinder der er villige til at være i prostitution på bordellerne. Efterspørgslen på prostitution overstiger langt udbudet hvilket har medført en stigning i antallet af kvinder handlet til udnyttelse i prostitution.

• I Spanien hvor rufferi og alfons-virksomhed blev dekriminaliseret i 1995 har man set en stor stigning i antallet af handlede kvinder. 90% af Madrids ca. 50.000 kvinder i prostitution er immigranter og det anslås at 70% af disse er handlede.

• Der er altså intet bevis for at en legalisering af prostitution reducerer antallet af ofre for menneskehandel. Tværtimod er der utallige indikationer på at legalisering øger efterspørgslen, og dermed skaber et marked for kriminelle bagmænds import af handlede kvinder.

• Bagmænd profiterer på at legaliseringen af prostitution øger efterspørgslen så markedet for handlede kvinder bliver større. NGO’er der arbejder på området har direkte erfaring med at antallet af handlede kvinder i prostitution stiger med en legalisering. Meget tyder på, at når prostitution lovliggøres, opstår der et ”sort marked” i menneskehandlen.
Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
5

• Den legaliserede prostitution bliver således et skjold hvorunder bagmænd kan legitimere deres handel med kvinder. Dette gør det endnu sværere for myndigheder og NGO’er at identificere og hjælpe ofre for menneskehandel.

• Legaliseringen af prostitution har tillige en betydelig normativ og symbolsk effekt. Legalisering signalerer samfundets accept. Det er tankevækkende at sex-turisme er mest udbredt blandt de nationaliteter der hjemme tolererer prostitution.

Kriminalisering af køb af prostitutionsydelser: Handlen med kvinder stagnerer

• Sverige vedtog den 1. januar 1999 en lov der kriminaliserer købet af seksuelle ydelser. Salget af seksuelle ydelser er med denne lov ikke længere strafbart, idet den nye lov sigter på at angribe grundlaget for prostitution og menneskehandel, nemlig efterspørgslen.

• I den svenske lovgivning anerkendes kvinden der udnyttes i prostitution som den svage part og hun har dermed ret til hjælp.

• I Sverige ses prostitution og handel med kvinder som uløseligt forbundet, og som et betydeligt socialt problem – et aspekt af mænds vold mod kvinder og børn. Den generelle holdning er, både blandt regeringen og i befolkningen5, at prostitution ikke kan tolereres i et moderne demokratisk samfund der stræber efter fuld ligestilling mellem kønnene. Ved lovens indførelse blev betydelige ressourcer tilført politiet.6

• I Sverige, som i andre lande, er politiet i det store hele en konservativ og mandsdomineret arbejdsplads. Inden og umiddelbart efter den nye lovgivnings indførelse mødte den stor modstand hos politiet, som hævdede at loven ville blive umulig at håndhæve. For at styrke og opbygge politiets bevidsthed og viden om prostitution og handel med kvinder blev der, i samarbejde med ligestillingsministeriet, startet uddannelsesprogrammer for politistyrken. Disse har haft en overvældende positiv effekt. Året efter opstarten i 2003 steg antallet af arrestationer med 300%. Undersøgelser tyder på at betjentene har fået en bedre og bredere forståelse af prostitution og handel med kvinder og at de derfor tager håndhævningen af loven alvorligt.

• Samtidig med lovens indførelse blev en National Rapporteur for handel med kvinder udpeget.

• Den nationale rapporteur er ansvarlig for indsamlingen af data omkring efterforskningen og retsforfølgelsen af trafficking-sager, og skal desuden årligt
5 Ifølge nationale meningsmålinger foretaget i 2000 og 2001 bakker 80% af befolkningen op om loven (Annika Engström og Lova Olsson: ”Starkt stöd för skärpt sexlag”, Svenska Dagbladet, 7 Feb. 2001).

6 Da loven trådte i kraft satte den svenske regering 7 millioner svenske kroner (ca. 5,5 millioner danske kroner) af til effektivt at håndhæve den. I 2003 blev yderligere 30 millioner svenske kroner (ca. 23,6 millioner danske kroner) afsat til samme formål.
Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
6
aflevere statusrapporter til regeringen om handel med kvinder i Sverige. I årsrapporterne for 2003 og 2004 er der tydelige tegn på at den nye lovgivning virker og har medvirket til at begrænse antallet af kvinder handlet til prostitution i Sverige.

• I 1999, da loven trådte i kraft, var der ca. 2.500 kvinder i prostitution i Sverige. På 3 år faldt antallet til 1.5007.

• Til sammenligning er antallet af kvinder i synlig prostitution i Danmark, med halvt så mage indbyggere som Sverige, steget fra omkring 2.000 i starten af 1990’erne til et minimum på 3750 i 20048. Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte vurderer i deres prostitutionsredegørelse fra 2004 at der hertil skal lægges et betydeligt skyggetal, og at det samlede antal kvinder udnyttet i prostitution derfor er langt højere.

• I Sverige er antallet af udenlandske kvinder i prostitution på gaden siden lovens indførelse nede på næsten 0%. I Danmark har vi i samme periode set en stor stigning i antallet af udenlandske kvinder i prostitution på gaden og på bordeller. I 2004 var mindst 50 % af kvinderne i prostitution på gaden i København udenlandske.

• Siden lovens indførelse er købet af seksuelle ydelser faldet i Sverige med mindst 75 – 80 %. Hermed er det i Sverige lykkes betydeligt at begrænse handlen med kvinder til Sverige9.

• I maj 2005 forbød også Litauen Sveriges eksempel og forbød køb af seksuelle ydelser. Der foreligger endnu ingen erfaringer fra Litauen, men med forbudet er det sandsynligt at Litauen vil se et fald i antallet af handlede kvinder i prostitution.

• Markedet for prostitution er lidet lukrativt når købere risikerer retsforfølgelse, og bagmænd søger derfor til andre lande, heriblandt Danmark, hvor det er betydeligt nemmere at profitere på at udnytte kvinder i prostitution.

7 Gunilla Ekberg (2004) The Swedish Law that Prohibits the purchase of Sexual services. I Violence Against Woman, Vol.10 No.10, October 2004.

8 Redegørelse om prostitution i Danmark : oplæg til en handlingsplan på prostitutionsområdet (2004) Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte.

9 A. Gripenlof et.al. (1991-2002) Yearly reports from the Stockholm Police Prostitution Group. Stockholm: The County Police of Stockholm.
Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
7
Internationale tiltag i bekæmpelsen af handel med kvinder Vigtigste tiltag i FN regi:

• I 1927 og 1932 iværksatte League of Nations to store undersøgelser der bekræftede en sammenhæng mellem bordelvirksomhed, regulering af prostitution og handel med kvinder. Ud af denne erkendelse opstod ideen til en ny international konvention som skulle medvirke til bekæmpelsen af prostitution og kvindehandel. Udkastet til denne konvention blev påbegyndt i 1937, men grundet udbruddet af 2. verdenskrig blev den først færdig i 1949 under det nye Forenede Nationer (FN).

• I 1949, året efter formuleringen af Menneskerettighedserklæringen vedtog FN således den første konvention mod handel med mennesker og udnyttelse af andre i prostitution: ’The Convention for the Suppression of the Traffic in Persons and of the Exploitation of the Prostitution of Others’.

• Denne konvention anser prostitution for ”incompatible with the dignity and worth of the human person”10 og anlægger således en vinkel på prostitution der anerkender sammenhængen mellem udnyttelse i prostitution og handel med kvinder.

• Konventionen er yderst aktuel i sine anvisninger den dag i dag, eftersom den:

o anerkender at der ikke kan skelnes mellem ’frivillig’ og ’tvungen’ prostitution. Al prostitution er en krænkelse af menneskerettighederne.

o placerer bevisbyrden hos bagmænd og de der tjener på andres udnyttelse i prostitution.

o fratager lande der har ratificeret konventionen muligheden for at legalisere og regulere prostitution som et erhverv.

o påbyder lande der har ratificeret konventionen at sørge for ofrenes beskyttelse og rehabilitering.

o påbyder beskyttelse af immigranter der er sårbare overfor udnyttelse i prostitution.

o understreger at kvindens viden om at hun skulle udnyttes i prostitution ikke kan bruges som forsvar for bagmænd.

• Danmark underskrev i 1951 denne konvention, men har aldrig ratificeret den.

• I 1979 så FN’s kvindekonvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder dagens lys. Kvindekonventionen kaldes også CEDAW efter den engelske titel ‘Convention on the Elimination of all forms of 10 Oversat til dansk: Prostitution er ”uforening med menneskets værdighed og ære”
Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
8
Discrimination Against Women’. Denne konvention brugte konventionen fra 1949 som normative ramme. Den stipulerer blandt andet at de deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler:

o for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønstre med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller.

o gennemføre lovgivning, med henblik på at hindre enhver form for handel med kvinder og udnyttelse af kvinder i prostitution.

• Danmark ratificerede CEDAW konventionen, som blev underskrevet af 167 lande, i 1983. • Den 15. november 2000 underskrev 120 lande, herunder Danmark, FN’s konvention om bekæmpelse af transnational kriminalitet, samt den tilhørende protokol til forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særligt handel med kvinder og børn, også kaldet Palermo Protokollen. Denne protokol definerer menneskehandel som følger:
o ”at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person med det formål at udnytte vedkommende”.
o Palermo Protokollen følger konventionen fra 1949 som normative ramme og anerkender vigtigheden af at integrere effektiv forebyggelse af menneskehandel med retsforfølgelse af bagmænd og andre implicerede kriminelle, samt beskyttelse af, og assistance til ofre for menneskehandel.

o Palermo Protokollen er den første internationale konvention der anerkender vigtigheden af at sætte aktivt ind overfor den efterspørgsel der fører til handel med mennesker, særligt kvinder og børn.

o Palermo Protokollen fastslår at det er uden betydning om et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til prostitution, hvis der er tale om menneskehandel i følge protokollens definition.

• Palermo Protokollen danner, sammen med EU’s direktiver, grundlaget for den danske lovgivning på området.

Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
9

Vigtigste tiltag i EU regi:

• Af EU-chartret om menneskerettigheder fremgår det med al tydelighed at handel med mennesker er ulovlig. Som respons på den stigende handel med mennesker har der siden 1996 været en fælles EU-strategi på området.

• Strategien er styret af tre hovedprincipper, nemlig at forebygge ulovlige handelsaktiviteter, at beskytte og støtte ofrene og at retsforfølge bagmænd. I december 2004 overrakte EU kommissionens ekspertgruppe om handel med mennesker sin rapport til EU’s retskommisær. EU-ekspertgruppens rapport. Ekspertgruppen kom i rapporten med konkrete forslag til at styrke EU og medlemslandenes indsats mod menneskehandel. De vigtigste konklusioner i rapporten er:

o at handel med mennesker skal angribes fra et menneskerettighedsperspektiv.

o afsender og destinationslande skal samarbejde og koordinere indsatsen både i EU og internationalt regi.

o ofre for menneskehandel skal beskyttes og støttes.

o opholdstilladelse skal gives til de ofre der vil hjælpe myndighederne med retsforfølgelse af bagmænd.

• EU har udarbejdet følgende lovgivning for at stramme op om retsforfølgelsen af kriminelle bagmænd, og for at beskytte ofrene. De vigtigste lovgivningsinstrumenter er:

o Rådets rammeafgørelse af 19 juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel som går på at; medlemsstaternes love og bestemmelser på området skal tilnærmes hinanden, der skal være politimæssigt og retsligt samarbejde i straffesager i forbindelse med bekæmpelse af menneskehandel, der skal indføres en fælles europæisk ramme af fælles bestemmelser til at behandle spørgsmål som kriminalisering, sanktioner, skærpede omstændigheder, kompetence og udlevering.

o Rådets rammeafgørelse af 22 december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Ved denne rammeafgørelse indføres fælles bestemmelser på europæisk niveau til at gribe ind overfor seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. F.eks. med regler for hvad der er strafbart. Nøglebegreber som f.eks. ”barn” og ”børnepornografi”, ”edb-system” og ”juridisk person” defineres, og former for adfærd der må betragtes som ulovlige, idet de udgør ”lovovertrædelser vedrørende seksuel udnyttelse af børn”,
udspecificeres.
Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
10

o Rådets direktiv af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til statsborgere fra lande udenfor EU der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst i ulovlig indvandring, hvis de samarbejder med myndigheder om retsforfølgelse af bagmænd.

• Danmark er ikke omfattet af det sidste direktiv grundet forbeholdene på det retslige område.

Vigtigste tiltag i Danmark

• Rigspolitichefen har siden 2000 foretaget en systematisk politimæssig monitorering af kvindehandelsområdet.

• I juni 2002 vedtog folketinget at sætte en særlig bestemmelse om menneskehandel, § 262a, ind i straffeloven. Denne bestemmelse er formuleret med udgangspunkt i Palermo Protokollen og EU’s rammeafgørelser.

o Ved denne lov kan menneskehandel straffes med op til 8 års fængsel ”til den der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt

1) ulovlig tvang efter § 260,

2) frihedsberøvelse efter § 261,

3) trusler efter § 266,

4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

5) anden utilbørlig fremgangsmåde

med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer. Stk. 2. På samme måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer

1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under 18 år eller

2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel”.

(Straffelovens Kapitel 26)

Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
11

• I december 2002 iværksatte regeringen en national handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. Denne handlingsplan sigter især på at øge indsatsen overfor ofrene for kvindehandel og på forebyggelse. Læs handlingsplanen her: Regeringens handlingsplan.

På baggrund af § 262a er 8 mennesker i 3 forskellige sager blevet dømt for menneskehandel i Danmark. Links

• Amnesty International • http://www.web.amnesty.org

• Anti-Slavery International • http://antislavery.org

• Anti-Slavery International – PDF Publications traffic

• CEDAW • Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women

• Coalition against Trafficking in Woman • http://www.catwinternational.org

• Femmigration – Legal Agenda for Migrant Prostitutes and Trafficked Women

• Global Alliance Against the Trafficking of Women

• Human Rights Watch

• International Human Rights Law Group • http://www.hrlawgroup.org

• International Organisation of Migration • http://www.iom.int

• IOM, Trafficking in migrants Site der søger at forbedre udvekslingen af information om trafficking. Samler og analyserer information fra diverse medier, regeringer og Ngo’er. Information om trends, policies, møder, publikationer og netværksaktiviteter.

• Interpol Trafficking in Human Persons • http://wwwintepol.int

• International Human Rights Law Group Links til artikler og juridiske dokumenter om menneskehandel.

• John Hopkins University • http://www.protectionproject.org/ • MTV Exit
Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
12

• Office for Victims of Crime Database med artikler fra hele verden om handel med kvinder.

• Save the Children

• Research and Networking Centre on Trafficking in Women and Children fokuserer på handel med kvinder til prostitution.

• United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR) • http://www.unhcr.org

• United Nations Development Fund for Women • http://www.undp.org/unifem/

• UN Office of the High Commissioner for Human Rights (OHCHR) • http://www.ohchr.org/english/issues/trafficking/index.htm

• UNICEF Stop the Traffic

• USA Department of Justice

• War Against Trafficking Alliance
Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
13
Litteraturliste

Rapporter

“Fra Nigeria til Europa”. Rapport fra International Peace Research Institute, Oslo.

Conference Report Transatlantic Workshop on Human Smuggling The Institute for the Study of International Migration på Georgetown Universitetet og ‘The European forum for migration studies’ på Bamberg universitetet har afholdt to transatlantiske konferencer om menneskesmugling og trafficking. Dette er rapporten fra disse konferencer.

Jean D’Cunha Technical Advisor on Migration and Trafficking, Trafficking in persons: a gender and rights perspective. Expert Group Meeting on “Trafficking in women and girls” 18-22 November 2002 Owed Justice: Thai Women Trafficked into Debt Bondage in Japan. Human Rights Watch, 2000.

UNICEF Denne rapport analyserer trafficking situationen i det sydøstlige Europa: Albanien, Bulgarien, Bosnien og Herzegovina, Kroatien, Makedonien og Rumænien.

A Report on Trafficking in Women for the Purpose of Sexual Exploitation, Stiftelsen Kvinnoforum, Stockholm, August 1998

Artikler og bøger om handel med kvinder

Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik Kroppe over grænser: Når kvinder handles til Danmark, Informations Forlag, 2001
Andrijasevic, Rutvica. “The Difference Borders Make: (Il)legality, Migration and Trafficking in Italy among eastern European Women in Prostitution” in Uprootings/ Regroundings: Questions of Home and Migration. Eds. Sara Ahmed, Claudia Castaneda, Anne-Marie Fortier and Mimi Sheller (Berg, 2003).
Apap, Joanna, Peter Cullen and Felicita Medved, “Counteracting Human Trafficking – Protecting the Victims of Trafficking”, Paper, European Conference on Preventing and Combating Trafficking of Human Beings, 18-20 September 2002.
Brown, Louise. Sex Slaves: The Trafficking of Women in Asia, Virago Press (2001) Defines the main issues related to Asian sexual trafficking, including who the buyers and sellers are. It also distinguishes and defines trafficking as opposed to forced prostitution; talks about the “commodity” values as well as social, economic and political contributors to the problem and talks about the agents, defines internal vs. external trafficking, as well as outlining the methods used to lure women into the industry.
Reden-STOP Kvindehandel Februar 2006
14
Chuang, Janie. “Redirecting the Debate over trafficking in women: Definitions, paradigms, and contexts.” Harvard Human Rights Journal. Vol. 11, 1998: 65.
Crépeau, Francois, “The Fight Against Migrant Smuggling: Migration Containment over Refugee Protection,” in The Refugee Convention at Fifty: a View from Forced Migration Studies. Eds. Joanne van Selm, Khoti Kamanga, John Morrison, Aninia Nadig, Sanja Spoljar Vrzina & Loes van Willigen (Boston: Lexington Books, 2003).
Davies, John. “The role of Migration Policy in Creating and Sustaining Trafficking Harm”, Paper, European Conference on Preventing and Combating Trafficking of Human Beings, 18-20 September 2002.
International Labour Office (ILO), “Getting at the Roots: Stopping Exploitation of Migrant Workers by Organized Crime” International Symposium, The UN Convention Against Transnational Organized Crime: Requirements for Effective Implementation, Turin, Italy 22-23 February 2002.
Ko-Lin Chin, Smuggled Chinese: Clandestine Immigration to the United States. Philadelphia: Temple University Press. 1999.
Osakue, Grace. “Exposing age-old problems: Trafficking in women.” ISIS Women In Action. Vol. 32. (1998): 25-6. [Elements of trafficking in women, a list by the Global Alliance Against Traffic in Women (GAATW), 27]. Trafficking in women is becoming big business in Nigeria. Studies show that such activity is most prosperous in countries ravaged by war or economic instability. Many women are duped into paying large sums of money to facilitate travel abroad and arrange employment. They soon find themselves in a situation of debt-bondage, unable to pay back the vast sums owed their traffickers and living illegally in a foreign country. There are no support mechanisms for trafficked women. While Nigeria does have specific laws that prohibit trafficking of women for prostitution and forced labour, there have been no convictions. The continued existence and spread of trafficking in women indicates that legal instruments are not sufficient in themselves to bring about change.